Den værste lyd man kan høre når en ovn bliver åbnet er et “gisp”. Det svarer nogenlunde til at være ved frisøren, og mærke at saksens bevægelser pludselig stopper efterfulgt af et “ups”. I sådanne situationer ved man det er for sent, og kun et spørgsmål om hvor galt det er gået: Fik øret et hak, eller blev frisuren bare lidt skæv i nakken. Et gisp i pottemagerfaget er tegn på, at langt mere destruktive kræfter har været på spil. Det var et endog stort gisp der lød da ovnen blev åbnet i sidste uge, der blandt andet indeholdt en portion stentøj jeg efterhånden var blevet ret glad for, og derfor også en anelse øm over.
Keramikkens morfologi
En vase har en række bestanddele, som tilsammen udgør dennes morfologi. Det nyttige i at kende disse termer kan let forsvinde i virvaret af ting, man ellers gerne vil kunne som keramiker, og belyses nok bedst med et eksempel. Man kan ret hurtigt blive forvirret, måske endda fornærmet, når pottermager Jensen siger “Jeg synes den hænger lidt med læben. Men sikke en krop!”, hvis man ikke er klar over, at det er potten på drejeskiven, han hentyder til, og ikke det morgenfjæs man havde taget på den dag.
Fri Fra Ferie
På den lille måned der er gået med ferie har det kriblet en del i fingrene for at komme igang igen med at dreje. Under ventetiden har jeg syslet med alt det uden om keramikken: Webshoppen er opdateret, Hemmerpinden er blevet stablet på benene og så har jeg fået et svin af en laserprinter ind på kontoret, så jeg kan udskrive tryksager. Den er blandt andet blevet indkøbt så jeg kan lave ægthedsbeviser, der følger med keramikken:
Fredagens Fantastiske Fagterm: Beløvebøs
Denne fredag er det det mundrette “beløvebøs”, der skal under luppen. Når man har drejet lertøj, og det har fået lov at tørre så det bliver læderhårdt, kan man gå i gang med afdreje. Det er normalt i denne process at man vender lertøjet på hovedet og laver en fod. Selvom leret er mere hårdført i læderhård tilstand, er det stadig sart. Har man lavet en sirlig kant på det drejede emne, eller har lertøjet store kurver, må man derfor passe på, at det ikke bliver trykket ud af form når man afdrejer.
Fredagens Fantastiske Fagterm: Kløs
Som med sproget generelt er fagtermerne inden for pottemagerfaget med tiden gået igennem en udvikling – nogle vil mene en simplificering. Det er ikke kun det at lave potterne, jeg holder meget af, men også “pottesproget” som giver arbejdet et fundament og kommunikationen en præcision, der er svær at klare sig uden.
Japanske Teskåle: Rustikt!
Japanerne er svært glade for te. Ikke den sorte te som søfarere gik meget igennem for at hente hjem til deres kongeriger i 1500-tallet. Nej grøn te, gerne med en god portion tang (nori), der giver den autentiske smag af sundhed. De drikker det på alle tidspunkter af døgnet; Ja, japansk te (ocha) bliver sågar serveret ved ankomst kvit og frit, på langt de fleste japanske restauranter. Japanerne elsker den grønne te så meget, at det ikke er nok med én kop. I Japan taler man om hele teskåle, som dog efter japansk nøjsommelighed ikke fyldes meget mere end 2/3 op. I dette indlæg kan du læse om nogle af de mest almindelige stilarter og om den japanske teceremoni samt de ord den er fyldt med.