Den værste lyd man kan høre når en ovn bliver åbnet er et “gisp”. Det svarer nogenlunde til at være ved frisøren, og mærke at saksens bevægelser pludselig stopper efterfulgt af et “ups”. I sådanne situationer ved man det er for sent, og kun et spørgsmål om hvor galt det er gået: Fik øret et hak, eller blev frisuren bare lidt skæv i nakken. Et gisp i pottemagerfaget er tegn på, at langt mere destruktive kræfter har været på spil. Det var et endog stort gisp der lød da ovnen blev åbnet i sidste uge, der blandt andet indeholdt en portion stentøj jeg efterhånden var blevet ret glad for, og derfor også en anelse øm over.

Ovnens indre efterlod ikke meget håb. Mest af alt lignede det at nogen havde ladet en massiv bombe falde, og keramiske ligdele var blevet spredt rundt over alt i ovnen. De fem Daemones Ceramici, der kun er sat i verden for at ødelægge potter, havde tydeligvis været på spil.  Det viste sig dog, at situationen ikke var helt så håbløs som først antaget. Faktisk var det slet ikke mine ting, det var gået værst ud over. En af Elses kæmpe potter havde ikke været tør nok da den kom i ovnen, og var eksploderet. Else er for øvrigt en helt vanvittig dygtig keramiker, der med den største lethed laver noget af det mest imponerende keramik, man kan forestille sig. Mit hjerte sank, da jeg opdagede at det stentøj jeg havde sat til forglødning, var placeret tæt op ad den potte der var eksploderet.  Ved et sandt lykketræf havde det meste overlevet. Mine tre skåle var blevet forskånet. Et eksperiment af en begittet skål hvori der endda lå endnu et emne der var sprængt, havde heller ikke fået en skræmme. Første udgaven af en slikskål, eller bonbonniere om man vil, med silhuet motiv havde Athene også holdt hånden over.

Lidt værre stod det til med min tepotte. Den havde et skudsår i maven og låget havde fået et lille negligerbart hak. Heldigvis ikke noget der var værre, end man kunne kitte sig ud af det, og forgløde emnet igen.  Den sidste ting, en prototype på en garnskål, var desværre flækket midt over og måtte lade livet.

Dramatikken var dog ikke helt overstået. I dag blev ovnen igen åbnet – heldigvis uden gisp. Det var en glasurbrænding, og meget af det førnævnte keramik, der havde været så grueligt meget igennem, var nu nået til sidste fase. Min bonbonniere var blevet belagt med en hvid mat glasur udvendigt og en grøn mat glasur indvendigt. Hvad jeg ikke var klar over, var at stentøjsleren jeg havde brugt, var fyldt med lavasten – man kan let komme til at bytte rundt på hvad der er med og uden, fordi leverandøren pakker begge produkter i den samme indpakning med kun en let forgængelig label til forskel. Det var lidt af en overraskelse der mødte mig, da jeg så det færdige resultat.

Kombinationen af den matte hvide glasur og de udsmeltede lavasten giver en effekt, der nærmest minder om et vagtelæg. Nogen gange har man lov at være heldig! Silhuet motivet var til gengæld ikke blevet særligt vellykket, og jeg må tilbage til tegnebrættet og finde på en bedre teknik for at få motivt til at stå helt skarpt.  Jeg synes dog så godt om vagtelæg-effekten, at jeg straks er gået igang med en lille produktion af skålene – fire styk af anden generation skulle gerne være klar i løbet af et par uger.

Er du vild med keramik? Besøg Mouten Keramik og se det flotte galleri samt webshop.