Som med sproget generelt er fagtermerne inden for pottemagerfaget med tiden gået igennem en udvikling – nogle vil mene en simplificering.  Det er ikke kun det at lave potterne, jeg holder meget af, men også “pottesproget” som giver arbejdet et fundament og kommunikationen en præcision, der er svær at klare sig uden.

En kløs er en lerklump af vilkårlig størrelse, som er æltet godt og grundigt igennem. Egentlig sagde man ikke “ælte”, når man var på værkstedet. I stedet brugte man udtrykket “kløse op”, når man stod ved gips- eller cementpladen, og gjorde leret klar til brug. Som du måske kan læse ud fra datidsformen i forgående sætning, er “kløs” ikke særlig udbredt længere – det er synd, for en kløs er jo en kløs og ikke en klump.

God fredag!

Er du vild med keramik? Besøg Mouten Keramik og se det flotte galleri samt webshop.