En vase har en række bestanddele, som tilsammen udgør dennes morfologi. Det nyttige i at kende disse termer kan let forsvinde i virvaret af ting, man ellers gerne vil kunne som keramiker, og belyses nok bedst med et eksempel. Man kan ret hurtigt blive forvirret, måske endda fornærmet, når pottermager Jensen siger “Jeg synes den hænger lidt med læben. Men sikke en krop!”, hvis man ikke er klar over, at det er potten på drejeskiven, han hentyder til, og ikke det morgenfjæs man havde taget på den dag.

Selvom det hele kan virke meget lige til, og termerne er lånt fra biologien, er en gennemgang af de forskellige dele nok på sin plads:

Mund: Vasens mund er den åbning man på “lægmandsk” ville kalde “hullet”. Det er altså her, hvor man f.eks. stikker blomsterne ned, eller placerer frugten.

Læbe: Munden er omkranset af læben, der på langt det meste keramik er markeret, ofte ved at den buer ekstra ind eller ud i forhold til vasens hals.

Hals: En hals sidder som regel lige under læben, men kan være udeladt så skulder og læber følger hinanden. Lange halse ses ofte på genstande der indeholder væsker (f.eks. en karafel eller kande).

Skulder: Skulderen er altid markeret med en bue, der bevæger sig væk fra resten af vasen. Vær opmærksom på at nogle keramikere taler om skulderen som et enkelt punkt (det størst afvigende) og ikke som et område.

Krop: Vasens krop løber fra skulderen og ned til basen. Med andre ord en ret uspecifik opsamlende bestanddel som man lige så vel kunne have kaldt “resten”, havde det ikke været for basen og foden.

Base: Basen er det sted hvor vasens naturlige forløb slutter – altså det nederste af vasens skærv, der her er massiv, på tværs gennem vasen. Keramik kan været sat direkte på basen, men har ofte en fod.

Fod: Foden er en rem, der afdrejes eller påsættes når keramikken er læderhård.

Skærv: Skærven er keramikkens væg. Man stræber efter at få skærven så ensartet som muligt, både hvad angår tykkelse og forløb på både keramikkens indre og ydre side.

Ovenstående morforlogi er ikke totalt dækkende. Man bruger f.eks. ofte andre termer, når man taler om tallerkener. Enkelte mindre bestanddele er udeladt, f.eks. “båndet” der, hvis det er indlemmet i formen, er placeret et sted på vasens hals.

Vil du gerne se mere morfologi, eller har du andet feedback, så skriv gerne en kommentar herunder!

Er du vild med keramik? Besøg Mouten Keramik og se det flotte galleri samt webshop.